Fællesregler vi lever efter
Når så mange mennesker skal leve sammen i et trygt fællesskab, er det på efterskolen, som i alle andre små og store samfund, nødvendigt med nogle fælles vaner og fælles regler. Vi er underlagt nogle regler rent skolemæssigt, og vi har vores egne regler internt, ligesom man har i et hvert hjem.
Grundregler:
- Vi forventer, at vores elever deltager i skolens program og arrangementer
- Man tager vare på de opgaver, man bliver tildelt
- Vi kommer til tiden
- Vi deltager aktivt
- Vi udviser hensyn og ansvarlighed over for andre og omgivelserne
Desuden:
- Det er ikke tilladt at medbringe, nyde eller forhandle alkohol eller euforiserende stoffer på efterskolen – heller ikke på vej til eller fra skolen
- Det er ikke tilladt at have sex på skolen
- Al rygning og tobak er heller ikke tilladt – heller ikke opbevaring
Lever man ikke op til ovenstående forventninger, eller overtræder man ovenstående regler, kan man ikke forvente at kunne fortsætte på skolen.
Udover vores regler har skolen også en kostpolitik
Ingen kan holde til at dyrke ret meget idræt, hvis ikke kosten er afbalanceret og sund. Derfor har vi tre målsætninger, som kosten laves ud fra
1. Vi vil fremstille og servere velsmagende og sund mad.
- Vi lever i dagligdagen op til de anbefalede kostråd.
- Madplanerne laves af veluddannede medarbejdere i turnus. Der lægges vægt på en variation af gamle danske retter og inspiration fra hele verden.
- Vi serverer 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen.
- Der serveres hver dag et meget, efter årstiderne, varieret salatbar og madbrød til den varme mad.
- Der er lagt stor vægt på, at kosten indeholder mange grøntsager, groft brød og frugt.
- Vi bestræber os på at begrænse indtagelsen af sukker og sukkerholdige produkter.
- Vi bruger minimal mængde af fedtstoffer og anvender de gode fedtstoffer som raps- og olivenolie.
2. Vi stiller krav til vores råvarer og den mad, vi producerer
- Vi kontrollerer vores råvarer kritisk ved levering.
- Vi køber kød af høj kvalitet og med lavt fedtindhold.
- Vi køber overvejende friske frugter, bælgfrugter og grøntsager.
- Vi bager alt brød selv og kun med grove melprodukter. Dog købes der indimellem brød til madpakker o. lign.
- Vi serverer og anretter altid vores mad, så det er indbydende og lækker.
- VI deltager i EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet med EU-midler
3. Vi vil bestræbe os på at få en god og lærende atmosfære omkring måltiderne
- Vi tilbyder en velsmagende og sund mad, som både stimulerer syns-, lugte- og smagssanserne.
- Eleverne hjælper med tilberedning og servering af maden.
- Hver uge er der elever med i køkkenet. Her lærer de at hjælpe til med både madlavning og oprydning. Køkkenet sætter en ære i, at eleverne skal have noget læring og sjov ud af at være med i køkkenet. Derfor er skolen også med i et projekt, hvor der er fokus på netop dette. Det er blandt andet gennem tiltaget LUP, hvor der sættes fokus på en kunnen i køkkenet, hvor elever for eksempel lærer at lave sauce, mayo eller noget helt tredje.
- De tre store måltider; morgenmad, frokost og aftensmad serveres fra ”tag-selv" buffetbord.
- Eleverne i køkkenet præsenterer hver middag den varme ret.
- Vi værdsætter meget højt, at alle skal føle sig velkommen i køkkenet.
- Vi vægter højt, at der i spisesalen er en god atmosfære ved måltiderne, alle smager på maden, og man spiser op.
Dokumentation
Skolen er pålagt regler fra ministeriel side omkring åbenhed og gennemskuelighed for skolevirksomheden. Det vil sige, at vi skal kunne dokumentere vores skolevirksomhed. Det er både inden for undervisningsmiljø, det faglige udbytte og grundlaget for undervisningen.
Alle disse regler og politikker kan du få meget mere at vide om her: dokumentation - og er der noget, som du gerne vil have forklaret – så ringer du bare.