Forventninger.
Vi tør godt sige højt, at vi stiller høje krav til os selv som skole! Vi vil ikke kun lære vores elever, om dét der er vigtigt i et klasseværelse. Men derimod også hvad der kan udvikle dig på det personlige plan – og ikke mindst hvordan du kan være med til at skabe gode fællesskaber!
Imens du går her er VI et hjem for dig og dine kammerater. Vi passer på skolen – og hinanden. De forpligtelser vi har, løser vi i fællesskab. Derfor er tonen varm, venlig - men til tider også bestemt. Du er en umådelig vigtig brik i vores store hele – og derfor er det afgørende, at du er indstillet på at bidrage med en konstruktiv indstilling til hverdagens trummerum.
Some.
Følg med i vores hverdag på Instagram:
Apropos trummerum. Hvis du er nysgerrig på at følge med i vores liv, så tag et kig ind i vores “digitale dagbog” på Instagram eller TikTok. Vi forsøger at fange både de små og store øjeblikke, og det hele giver dig forhåbentligt et indtryk af, hvordan livet på VI er.