Fællesskab
Alle elever bliver fra starten inddelt i en mindre mentorgruppe bestående af 8-12 elever. I gruppen er det tilknyttet en fast lærer. I løbet af året mødes grupperne ofte til mentorgruppehygge, hvor der både er fokus på den enkelte – og gruppens sociale udvikling.
Det er mentorlæreren, som starter snakken med eleverne om, hvordan de opfatter deres plads i fællesskabet på VI, hvordan man finder sig bedst muligt til rette i sit nye efterskoleliv, og måske også en snak om, hvem man gerne vil være i den her verden.
Pointen er, at der i gruppen – og med mentorgruppelæreren er plads til samtaler om stort og småt.
Udover at tale sammen – handler mentorgruppe-tiden også om at skabe hyggelige aktiviteter, som skaber bånd eleverne imellem. Det kan være cykelture, kongespilsturneringer, brætspil, mad over bål quizzer eller noget helt andet.
Mentorlæreren har den primære kontakt med forældrene
Mentorlæreren er den, som har den primære kontakt med forældre, og derved er det også den, man som forælder eller elev kan henvende sig til, hvis der er noget med efterskolelivet, som der skal justeres på.